Drevet af en fascination af de gamle kunsthåndværk og en nysgerrighed overfor de mange forskellige kulturer vi handler med, startede vi MAROKK for næsten 10 år siden, i vores søgen efter verdens smukkeste og mest unikke fliser.
I dag er vi 6 ansatte og har eget showroom i centrum af København, tæt ved Rundetårn. Brødrene Jonas og Peter Larsen startede firmaet i 2013 og bor i henholdsvis Los Angeles og København. Herfra besøger vi fabrikker og workshops i hele verden i vores søgen efter det unikke håndværk, den imperfekte finish og de smukkeste overflader.
Utallige besøg på fabrikker i bl.a. Japan, Marokko og Sicilien, gør at vi i dag kan præsentere det største udvalg af håndlavede og high-end fliser på det skandinaviske marked, med mere end 5000 m2 på lager i København til umiddelbar levering i hele Europa.
Vi elsker at besøge vores producenter og udvælge nye glasurer og farver, og eksperimentere med overflader og former, og hele tiden prøve at udvikle nye produkter til vores skandinaviske marked.
Fra vores showroom i hjertet af København servicerer vi arkitekter, designere og private kunder fra hele Europa, med fliseprøver, inspiration og vores viden om fliser af Cement, Zellij og Lava, samt alle vores fliser fra Japan.
Fra arbejdet i Marrakech’ myldrende gader, hvor vi sammen med en dygtig lokal partner har udviklet vores egne formater og egen farvepalette af Cementfliser. Til Siciliens skønne, men også barske natur og kultur, hvor vi for foden af vulkanen Etna får lavet de stærkeste og smukkeste glaserede håndlavede fliser på markedet af Lava. Og til Japan hvor vi samarbejder med flere lokale producenter udenfor Kyoto, i et af de vigtigste centre for japansk keramik og flise-produktion.. Og endelig besøger vi ofte Fez, Marokko’s kulturelle og spirituelle centrum, som har en særlig plads i vores flise-hjerte, og hvor de næsten tusinde år gamle Zellij-fliser stadig fremstilles udelukkende for hånd, som man har gjort over generationer og i hundredevis af år.