Raw and beautiful directly from the volcano

Hjemme i privaten hos arkitekt Sarkis Sarkisyan fra tegnestuen BIG i København er badets gulve og vægge beklædt med STIX Raw Lava-fliser. Med nærmest terazzo-agtige effekter, giver denne natursten af det vulkanske materiale “basalt” en robusthed og enkelhed til badeværelset, der kombineret med de børstede mørke armaturer fra Vola, skaber et elegant og raffineret industrielt udtryk.

Den rå lava kommer fra vulkanen Etna på Sicilien, og bliver som marmor og andre natursten udvundet i store blokke fra udgravinger for foden af vulkanen. Rå lava er den eneste natursten på kloden der kan glaseres, men i denne rå udgave fornemmer man virkelig dens vulkanske styrke og skønhed. Efter imprægnering og voksning er flisen modstandsdygtig overfor vand og snavs, og vil over år opnå en flot patina med den rigtige vedligehold ud fra vores vejledning – læs mere: Link.

Den rå lava fås også i en patineret version, Aged Raw Lava hvor flisen får en særlig olie der mørkner overfladen, og giver den samme karakter som de brosten og fortovsfliser af lava der ligger overalt i Palermo, Napoli og det meste af Syd-Italien, og som efter ældning af tidens tand og vind og vejr, opnår en nærmest brunsort stenoverflade.

Som fuge er der til dette projekt valgt en komplementær-fuge, for at skabe enkelhed og fokus på flisens materialitet.
Rå lava-fliser kan bestilles i mange specielle formater og med en leveringstid på 4-6 uger. Se mere om priser, etc. her: Link.